VINSMAGNING I MOSEL
Ruller I gennem Tyskland i den nærmeste fremtid, så gør et par dages stop ved de forskellige vingårde i Mosel-flodens vinområde, som er Tysklands ældste vinregion.
Bliv imponeret af de skrånede vinmarker ned mod floden og nyd smagen af riesling-vinene, der er blandt de bedste hvidvine i verden
Besøg f.eks.;
- Vingården Veit, hvor der er mulighed for at prøvesmage helt ned til 2 personer.
- Weingut Bremm-Keltenhof, hvor der også er mulighed for overnatning i flotte omgivelser.
- Tysklands ældste vinby, Neumagen-Dhron, med hyggelige vinbarer.
Men... Mosel byder også på meget mere end vin;
Trier Katedral
I Trier kan I nærmest mærke historien når I bevæger jer rundt i byens gader - her er både gotiske byhuse og Triers Katedral (byens ældste kirke), der er bygget ovenpå en tidligere romersk kirke fra år 330.
Katedralen er blevet udbygget flere gange de sidste ca. 1700 år, hvilket kan ses når du bevæger dig rundt indenfor.
Koblenz Svævebane &
Ehrenbreitstein-fæstningen
Nyd udsigten over Rhinen og de omkringliggende dale fra fugleperspektiv og hop af på toppen, ved indgangen til Ehrenbreitstein-fæstningen.
Turen er både en fryd for øjet og giver samtidig lidt historisk viden, der måske garanterer en sejr i næste Trivial konkurrence.