Minack Theatre, England
Teatret er også kendt som "Teatret på Havet", hvor der den dag, i dag, stadig kan opleves forestillinger.
Teatret blev skabt af Rowena Cade, som brugte hele sit liv på at designe og bygge det spektakulære 'Minack Theatre'. Dets unikke og flotte placering, på kanten af en klippe, gør det fascinerende byggeri til en stor turistattraktion.
Men husk at tjekke kalenderen, inden I lægger vejen forbi, for at opleve 'Teatret på Havet' - der er nemlig op til flere ugentlige forestillinger, hvor teatret af gode grunde er optaget.
Vi kan dog godt anbefale at opleve en forestilling på den unikke beliggenhed
Og når I nu alligevel har sat kursen mod England og Autocamperen har haft vand under hjulene på turen derover, er der mange flere fantastiske beliggenheder og oplevelser at sætte kursen mod.
Når I alligevel er på øhop i Sydkroatien, må I ikke snyde jer selv for at besøge nogle af de seværdigheder i ruller forbi på vejen.
Lulworth Cove
Krystalblåt vand, panorama udsigt og betagende natur kan alt sammen opleves ved Lulworth Cove. Det flotte stykke natur er på UNESCO's verdensarvs liste og er verdenskendt for dets geologi og landskab. Og der er masser at tage sig til; vandsport, vandreture, afslapning med et dyp i vandet og en is, klatre på klipper eller studere det geologisk spændende område. Vi tør godt sige, at der er noget for enhver.
Southampton
Er I mere til storby, kultur og events, så er Southampton helt sikkert et besøg værd. Den historiske kystby indeholder alt lige fra kunstgallerier, shopping og hyggelig livemusik til fodbold, "snesport" og musicals. Besøg f.eks.
Active! Det alpine snesportssted
Mayflower Theatre, hvor musical, dans, opera og meget mere er en daglig ting på scenen
St. Marys Stadium - Southampton FC's hjemmebane
John Hansard Gallery - et internationalt anerkendt kunstgalleri
Der er MANGE muligheder i Southampton, så sæt gerne et par dage af, til at opleve byen, maden og kulturen.
Fish & Chips i Whitby
Hvis ikke I skal have Fish & Chips i England, hvor skal I så? Det er noget nær umuligt at undgå Fish & Chips på menukortet, når du besøger de lokale restauranter og cafeer i England - og med god grund; retten kommer nemlig fra England og de er ret dygtige til at lave det. Opsøg gerne en lokal restaurant i en lille fiskerby, for at få den helt autentiske oplevelse. Det kunne f.eks. være i Whitby.
Vi håber I får en god tur til England!